Cannabis-inficerede træninger: Myte eller magi for forbedret fysisk udholdenhed og restitution?
- 1. Afdækning af det fysiologiske samspil: cannabis og træningspræstation
- 2. Forbind myten med virkeligheden: cannabis og restitution efter træning
- 3. Atleter og cannabis: tendenser, anvendelse og bekymringer
- 4. Opgør med myter og bekymringer: et kritisk blik
- 5. Individuelle hensyn: find din balance
- 6. Vejen frem: retningslinjer for fremtidig forskning
- 7. Afslutning: afdækning af det reelle potentiale ved cannabis-inficerede træninger
I de senere år er krydsfeltet mellem cannabiskonsum og fysisk træning blevet et varmt emne. Drevet af anekdotiske beretninger og nye produkter har idéen om cannabis-inficerede træninger fanget fitnessentusiasters fantasi. Der florerer påstande om, at cannabis kan forbedre præstationen, øge motivationen og sætte skub i restitutionen efter træning. Midt i denne begejstring er det dog nødvendigt med et kritisk blik. Understøtter videnskabelig evidens påstandene om cannabis og motion?
Denne artikel tager på en undersøgende rejse, hvor vi gennemgår et bredt udvalg af studier for at afdække de reelle konsekvenser af cannabis-inficerede træninger på fysisk udholdenhed og restitution. Vi dykker ned i det fysiologiske samspil mellem cannabis og motion, undersøger mulige fordele og ulemper for atleter på alle niveauer og evaluerer kritisk den aktuelle videnskabelige viden.
Afdækning af det fysiologiske samspil: Cannabis og træningspræstation
Forståelsen af det fysiologiske samspil mellem cannabis og motion er afgørende for at vurdere den potentielle effekt på præstation. Kroppen er et komplekst system, og det at introducere cannabis gør billedet endnu mere komplekst. Studier som det af Bidwell et al. (2020) kaster lys over det indviklede forhold mellem brugs-mønstre af cannabis og træningsvaner. Gennem grundig analyse af dagbøger observerede forskerne, hvordan forbrug af cannabis kunne påvirke fysisk udholdenhed og deltagelse i motion. Dette peger på vigtigheden af individuelle forskelle i brugsmønstre og deres mulige indflydelse på træningsresultater.
I et studie med 98 deltagere (77 cannabisbrugere, 21 ikke-brugere) gennemførte deltagerne en indledende vurdering og førte dagligt dagbog i 30 dage med registrering af cannabisforbrug, kost og træning. Cannabisbrugere blev inddelt i dem, der brugte THC-dominerede (n = 36) eller CBD-holdige (n = 41) blomsterprodukter gennem hele studiet. Resultaterne viste ingen forskelle i BMI eller træningsmønster mellem brugere og ikke-brugere, og der blev ikke observeret forskelle i træningshyppighed eller varighed i løbet af perioden.
Dog havde brugerne et lidt højere dagligt indtag af salte snacks og fastfood end ikke-brugerne, sammen med øget frugt-/grøntsagsindtag og snackforbrug på dage med cannabisbrug. Det bemærkes, at cannabinoidindholdet i produkterne ikke påvirkede disse mønstre. Studiet viser et begrænset sammenhæng mellem cannabisforbrug og motion, men understreger behovet for yderligere forskning i dets indflydelse på kostmønstre og ikke-adfærdsmæssige veje til overvægt og kroniske sygdomme.
Yderligere indsigt opnås ved at undersøge de akutte effekter af cannabis på træningsoplevelsen. Crossover-studiet af Kennedy et al. (2016) undersøgte den subjektive oplevelse af aerob træning efter indtag af kommercielt tilgængelige cannabisprodukter. Resultaterne giver værdifuld indsigt i de nuancerede dynamikker mellem cannabisbrug og motionsdeltagelse. Oplevede deltagerne større nydelse? Øget fokus? Disse subjektive oplevelser tegner et bredere billede af, hvordan cannabis kan påvirke opfattelsen af anstrengelse og den samlede tilfredshed med træningen.
I et andet studie blev i alt 122 erfarne cannabisbrugere, bekræftet via urinprøve, rekrutteret blandt folk fra lokalmiljøet og klubhold. Deltagerne skulle være mindst 19 år og uden visse medicinske og psykiatriske lidelser. Alle gav skriftligt samtykke, og undersøgelsen fulgte etiske retningslinjer. Deltagerne gennemførte et introduktionsbesøg og fire eksperimentelle sessioner, hvor de blev testet i aerob kapacitet og træningsprotokoller under forskellige forhold, inklusiv inhalation af cannabis.
Cannabis-inhalation blev udført med forskellige metoder og produkter, hvor fysiologiske reaktioner og præstation blev målt. Resultaterne indikerede, at inhalation af cannabis med THC førte til ændringer i fysiologiske reaktioner under både submaksimal og maksimal træning, hvilket resulterede i nedsat præstationsevne. Cannabisrige på CBD medførte ikke disse effekter.
Studiet peger på, at metoden for cannabisindtag - især indholdet af THC - har betydning for fysiske reaktioner ved træning og dermed præstationen. Det understreger vigtigheden af at tage højde for brugsmønstre og sammensætninger, når cannabis' effekt på fysisk aktivitet undersøges.
Men det hele er ikke rosenrødt. Forskning af Roquet et al. (2013) sætter spørgsmålstegn ved idéen om cannabis som præstationsfremmer. De undersøgte den direkte effekt af THC-holdig cannabis på cykeltidskørsel. Resultaterne var klare – cannabisforbrug nedsatte reelt præstationen for nogle, men kunne potentielt øge fokus for et fåtal, hvilket kunne betragtes som præstationsfremmende. Denne overbevisende dokumentation udfordrer den gængse opfattelse og understreger behovet for at se på den specifikke cannabis-variant og dens dominerende cannabinoider (THC, CBD).
Forbind myten med virkeligheden: Cannabis og restitution efter træning
Effektiv restitution efter træning er nøglen til optimal sportspræstation. Cannabis bliver fremhævet som en muligt hjælpsom løsning, men bakker videnskaben dette op? Systematiske reviews tilbyder et værdifuldt redskab til at samle eksisterende forskning. Gennemgangen af Lanza og Teeter (2018) evaluerede nøje den eksisterende litteratur for at undersøge cannabis' effekt på præstation og restitution. Ved at analysere resultater fra forskellige studier giver denne oversigt en nuanceret forståelse af cannabis' potentiale til at styrke restitutionen efter motion.
Potentialet ved specifikke cannabis-deriverede stoffer, særligt CBD, er et lovende forskningsfelt. Forskning af Johnson et al. (2020) undersøgte CBD's effekt på restitutionsmarkører som inflammation og ømhed i musklerne. Deres resultater antyder, at CBD kan accelerere restitutionen pga. antiinflammatoriske egenskaber. Dette giver håb til atleter, der ønsker naturlige hjælpemidler til at optimere restitutionen efter træning.
Et frivilligt online spørgeskema med titlen 'Cannabis og motion' blev udbredt via sociale medier og flyers og indsamlede data fra juni til november 2022. Deltagerne skulle være over 18, cannabisbrugere og dyrke regelmæssig motion. Spørgeskemaet omfattede cannabisforbrug, træningsvaner, restitutionsmetoder og demografi, og anonymitet var sikret. Undersøgelsen var godkendt af Kent State University Institutional Review Board. Med flere spørgsmålstyper blev der spurgt til vaner omkring cannabis, træning og restitution. Information om brug af CBD og THC blev indsamlet sammen med træningshyppighed, intensitet og foretrukne grene. Statistik blev udført med SPSS, og signifikans var p ≤ 0,05.
I alt 111 deltagere besvarede spørgeskemaet – alle oplyste regelmæssig træning og cannabisbrug. 59% var kvinder, 39% mænd og 2% ikke-binære. De fleste var kaukasiske med forskellig uddannelsesbaggrund og indkomst. Størstedelen rapporterede regelmæssig aerob (85%) og styrketræning (85%), hvor mange deltog i begge dele. CBD- og THC-brugere viste forskelle i præference for træningsintensitet – CBD-brugere valgte oftere højere intensitet.
Deltagerne brugte ofte spiselige produkter, vaping og rygning ved THC-forbrug og rapporterede forskellige negative effekter. Motivation til CBD var primært søvn og afslapning, mens THC hovedsageligt blev brugt for at slappe af. Mange mente, at cannabis hjalp med restitution – 93% fremhævede CBD og 87% THC til dette formål. Kosttilskud brugt var ens blandt CBD- og THC-brugere og fokuserede på præstation og restitution.
Undersøgelsen antyder, at folk aktivt bruger CBD og THC som del af restitutionen efter træning. Selvom der er behov for mere data, peger resultaterne på, at cannabis potentielt kan spille en rolle i smertehåndtering, inflammation og søvn – nøgleområder i restitution. Der er dog brug for mere forskning for at forstå de komplekse interaktioner mellem cannabisstoffer og kroppens restitution. Den optimale dosis, indtagelsestidspunkt og samspil med andre restitutionsstrategier kræver fortsat undersøgelse.
Atleter og cannabis: Tendenser, anvendelse og bekymringer
At forstå hvor udbredt cannabisforbrug er blandt atleter og dets konsekvenser for præstation er vigtigt. Studier som det af Lanza et al. (2018) har undersøgt effekten af træningsinterventioner blandt cannabisbrugere og ikke-brugere, særligt blandt ældre. Resultaterne viser behov for yderligere forskning i det nuancerede forhold mellem cannabisbrug, træningsadfærd og sundhed blandt forskellige populationer. En anden vigtig vinkel er sammenhængen mellem cannabisforbrug og træningsvaner hos unge.
Studiet af Moore et al. (2018) undersøgte associationen specifikt hos unge, der dyrker muskelopbyggende træning. At forstå disse mønstre er vigtigt for at udvikle målrettede indsatser, der fremmer sunde livsstilsvaner og reducerer potentielle risici blandt unge. Potentielle effekter på forskellige træningsformer bør også undersøges nærmere. Påvirker det styrketræning anderledes end udholdenhedstræning? Har det indflydelse på yoga eller andre mindfulde bevægelsesformer? Fremtidig forskning bør adressere disse spørgsmål for at give mere specifik vejledning til atleter, der vil inddrage cannabis i deres rutiner.
Opgør med myter og bekymringer: Et kritisk blik
Selvom fordelene ved cannabis-inficerede træninger bliver fremhævet vidt og bredt, er det vigtigt kritisk at vurdere potentielle ulemper og risici ved cannabis under motion. Studier som kommentaren af Ware og Gamsa (2018) giver en grundig analyse af eksisterende forskning på området og peger både på huller og mulige veje for fremtidig forskning. Dette giver en mere nuanceret forståelse af konsekvenserne ved cannabisbrug i træningssammenhæng. Ved at tage en videnskabelig og systematisk tilgang kan vi komme videre end anekdoter og skabe evidensbaserede anbefalinger.
Kronisk cannabisforbrug er et andet vigtigt forskningsområde. Det longitudinelle studie af Tashkin et al. (2010) undersøgte langtidsvirkninger af cannabis på træningskapacitet og kredsløbssundhed.
Foreløbige resultater peger på mulige negative effekter på lungefunktion og præstation, hvilket understreger vigtigheden af langsigtet sundhed sammenlignet med potentielle kortsigtede gevinster – særligt for atleter med eksisterende luftvejsproblemer.
En anden bekymring er risikoen for nedsat kognitiv funktion under motion med cannabis i blodet. THC, det primært psykoaktive stof i cannabis, kan påvirke reaktionstid, fokus og koordination. Disse forringelser kan øge risikoen for ulykker eller skader – især ved sportsgrene, der kræver præcise bevægelser. Den lovgivningsmæssige situation gør billedet endnu mere komplekst: Da cannabislegalisering udbredes, konkurrerer atleter under forskellige regelsæt, og fund af THC i en dopingtest kan føre til diskvalifikation – både for rekreativt eller medicinsk cannabisbrug.
Individuelle hensyn: Find din balance
Effekten af cannabis-inficerede træninger er sandsynligvis meget individuel. Faktorer som gener, eksisterende helbredsproblemer, træningsmål og type/mængde cannabis spiller alle ind.
Personer med f.eks. kroniske smerter eller angst kan opleve, at cannabis hjælper dem med at håndtere symptomer og fastholde motivationen til at træne. Men personer med luftvejslidelser eller psykisk sygdomshistorik bør være ekstra forsigtige pga. eventuelle interaktioner med cannabis. Beslutningen om at inddrage cannabis i sin træningsrutine er i sidste ende personlig. Åben dialog med sundhedsprofessionelle er vigtigt for at afveje fordele og risici med udgangspunkt i egne forhold.
Vejen frem: Retningslinjer for fremtidig forskning
Mens landskabet omkring cannabis og motion stadig udvikler sig, er fremtidig forskning afgørende for at give klarere vejledning. Her er nogle nøgleområder, der kræver nærmere undersøgelse:
- Dosis og timing: At fastslå optimal dosis og timing af cannabisbrug i forhold til specifikke træningsmål er afgørende. Forskning bør undersøge, hvordan disse faktorer påvirker præstation, restitution og oplevelse.
- Strain-specifik effekt: Ikke al cannabis er ens. Effekten af forskellige cannabinoidprofiler (THC-dominant, CBD-dominant, balancerede forhold) på træningsresultater bør kortlægges.
- Langtidseffekter: Langvarige studier er nødvendige for at kortlægge virkningen af kronisk cannabisbrug på præstation, helbred og samspil med andre træningsstrategier.
- Kombinerede strategier: Giver cannabis en synergieffekt, når det kombineres med andre restitutionsformer som massage eller cryoterapi? Fremtidig forskning bør afdække mulige interaktioner og optimere restitutionsprotokoller.
Afslutning: Afdækning af det reelle potentiale ved cannabis-inficerede træninger
Den nuværende viden tegner et sammensat billede af cannabis-inficerede træninger. Nogle undersøgelser peger på mulige fordele for motivation, smertehåndtering og restitution, mens andre fremhæver mulige ulemper for præstation og langsigtet sundhed. Vejen frem kræver mere stringent og veldesignet forskning.
Gennem en videnskabelig tilgang kan vi bevæge os væk fra anekdoter og give atleter og fitnessentusiaster evidensbaserede anbefalinger. Målet er at give folk mulighed for at træffe informerede valg om brug af cannabis i deres træning, så de kan maksimere fordele og minimere risici. Rejsen mod forståelse af cannabis-inficerede træningers effekt er kun lige begyndt. Efterhånden som forskningen afdækker dette komplekse forhold, kan vi bane vejen for optimeret præstation, restitution og generel sundhed.
Eksterne ressourcer
1. En dagbogsundersøgelse af cannabisbrug og dets sammenhæng med træning og kost
4. Cannabis med THC forringer 20-minutters cykeltidskørsel uanset indtagsmetode
5. Resultater af træningsinterventioner blandt cannabisbrugere og ikke-brugere i alderen 60+
6. Cannabis: Træningspræstation og sport. Et systematisk review
8. Cannabisbrug til restitution efter motion blandt trænede personer: Et spørgeskemastudie
Kommentarer