Cannabisplanters anatomi: Fra frø til topskud

• 1. Anatomi af hun- vs. hanplanter
• 2. Frø og frøplanter
• 3. Rødder
• 4. Vifteblade
• 5. Sukkerblade
• 6. For-kønsstrukturer
• 7. Grene og stængler
• 8. Noder
• 9. Blomster (tops)
• 10. Pistiller og stigmas
• 11. Bægerblade
• 12. Trichomer
• 13. Cannabisplantens livscyklus
• 13. a. Spirefasen
• 13. b. Frøplantestadiet
• 13. c. Vegetativt stadie
• 13. d. Blomstringsstadie
• 14. Forskellen på autoflower og fotoperiodiske planter
• 15. Afslutning

Mange forbrugere har set en cannabisblomst (også kaldet topskud) og måske blade, men har aldrig set en han- eller hunplante vokse fra frø. Når du dyrker cannabis, er det vigtigt, at du bliver bekendt med anatomien af en han- og hun-cannabisplante for at vide, hvad de har brug for, og for at forebygge problemer. Det er afgørende, at du kender delene på en cannabisplante såsom rødder, noder, bægerblade og trichomer for at dyrke cannabisfrø og opretholde en sund have.

1. Anatomi af hun- vs. hanplanter

Cannabisplanter er tokønnede, hvilket betyder, at de har forskellige køn, så planterne kan være enten han- eller hunplanter. Hos cannabis producerer hunplanten høje niveauer af cannabinoider og udvikler blomster (tops), mens hanplanten producerer lave niveauer og udvikler pollensække.

Når de to interagerer, vil hanplantens pollen befrugte hunblomsterne (tops), hvilket skaber frø, der bruges til avl og dyrkning. Det er afgørende at vide, hvilken plante du skal dyrke for at opnå det ønskede resultat, så i denne artikel forklarer vi de vigtigste forskelle og anatomien af en cannabisplante.

Husk, at der også kan opstå en hermafrodit-cannabisplante. En hermafrodit vil udvikle både han- og hundele, hvilket betyder, at du vil se både pollensække og hvide pistiltråde på samme plante. En hermafrodit er ikke nødvendigvis dårlig, men hvis du ønsker toppe og ikke frø, skal du undgå hermafroditplanter.

2. Frø og frøplanter

Et frø er det første, du skal bruge for at dyrke din egen hun-cannabisplante; et cannabisfrø har en hård skal for at beskytte embryoet, som bliver til en frøplante, når det spirer, og til sidst en fuldvoksen plante. Når det udsættes for den rigtige temperatur og fugt, vil du se en frøplante (babyplante) begynde at udvikle sig, denne frøplante kommer op af mediet med et lille sæt grønne, afrundede blade kaldet kimblade.

Kimbladene indeholder allerede klorofyl, som gør de små blade i stand til at udføre fotosyntese, men det er først i den tidlige vegetative fase, at du ser det første sæt takkede blade udvikle sig, og det er her, planten begynder at optage energi og næringsstoffer og leder det til væksten af løv og stængler.

3. Rødder

Efter 3-5 dage under spirebetingelser vil du se en hvid "hale" komme ud af frøet, denne "hale" vokser sig længere og tykkere, så snart frøet plantes, og bliver efterhånden til plantens pælerod, som er den vigtigste rod, hvorfra siderødder dannes.

Når pæleroden vokser sig større, begynder flere siderødder at skyde ud fra den og danner et rodnet i jorden, som optager vand og næringsstoffer, hvilket er vitalt for plantens vækst.

4. Vifteblade

Efter kimbladene er dukket op, bliver de udsat for sollys. Dette er vigtigt, fordi kimbladene bruger fotosyntese til at optage sollys og producere energi til plantens vækst. Efter et par dage dukker de første takkede blade op, og som planten vokser, kommer der større blade frem med flere 'fingre', dvs. spidser på cannabis vifteblade.

Afhængigt af genetikken kan blade have fem, syv, ni eller flere fingre, men uanset antallet bruger viftebladene sol, vand og CO2 til at producere de sukkerstoffer, som er nødvendige for plantens vækst.

Bladenes udseende varierer også afhængigt af genetikken – f.eks. er Indica-blade normalt bredere med flere fingre, mens Sativa-blade er smallere og har flere fingre. Autoflowers starter ofte med blade, der minder om Ruderalis, og det kan være svært at skelne, så her kommer en tabel, der kan hjælpe dig.

Disse sukkerarter er cannabisplantens energikilde og driver væksten og de biologiske processer, den har brug for. Husk, at selvom bladene er en del af planten, indeholder de kun lave niveauer af cannabinoider, så deres formål er at optage sollys, lagre vand og beskytte topskuddene mod solskoldning — men de ryges normalt ikke.

5. Sukkerblade

Sukkerblade er almindelige blade, men i modsætning til viftebladene er de ikke så store og vokser normalt mellem topskuddene på hunplanter. Disse blade kan nogle gange have trichomer på sig, afhængigt af trichom-produktionen for den enkelte strain.

Disse blade indeholder mindre harpiks end tops og indtages normalt ikke, men afhængigt af genetikken kan de bruges til at lave edibles, olier og ekstrakter.

6. For-kønsstrukturer

For-kønsstrukturerne (som senere bliver sexorganer) dukker op i internoderne i før-blomst-stadiet, hvis planten viser sig at være han, vil du se små kugler (tidlige pollensække), og viser sig det er hun, udvikles der tops.

Disse pollensække udvikler sig og åbner, hvorved pollen frigives til frøproduktion. Ser du derimod hvide pistiltråde (stigmas) i stedet for pollensække, så er planten helt sikkert hun.

Hvis du er hobbydyrker, bør du "kønse dine planter" (tage et stikling under 12/12 for at se kønsorganet), før de er fuldt udvoksede; dette forhindrer hanplanter i at bestøve hunplanterne. Husk, at befrugtede blomster vil producere frø, hvilket mindsker mængden af cannabinoider og det samlede udbytte.

Hvis du er avler, eller blot vil eksperimentere med cannabisavl, så lav et avlskammer, så du kan bestøve dine planter i et kontrolleret rum og undgå krydsbestøvning, da pollen er ekstremt let og kan rejse med både tøj, hår og vind.

7. Grene og stængler

Som nævnt ovenfor absorberer blade sollys, og efterhånden som nyt løv vokser frem, får planten mere lys, og stængel og grene bliver tykkere og udvikler flere internoder (og mere internodal afstand) på stænglerne.

Stammen er den centrale del af en cannabisplantes anatomi. Stammen giver støtte til blade, grene og blomster (kønsorganer), indeholder et kar-system bestående af xylem og phloem. Xylem transporterer vand og næringsstoffer opløst i vand, mens phloem transporterer sukker, proteiner og andre organiske molekyler.

Nogle gange kan planterne udvikle genetiske mutationer, som ikke kan fjernes. Selvom nogle mutationer fører til underligt vækstmønster som uregelmæssig forgrening og bladudvikling, kan de stadig producere gode tops (blomster), men måske med mindre udbytte.

8. Noder

Noder er punkterne, hvor grene går ud fra stammen. I den vegetative fase af cannabis er de parallelle, men under blomstring kan noderne sidde uregelmæssigt. Det er ikke et problem, men blot et karaktertræk ved nogle cannabis-strains og kan bruges til at identificere plantens art.

Husk, at de fleste cannabissorter i dag er hybrider (Indica og Sativa-genetik blandet), så dette er ikke altid 100 % præcist, men typisk har Indica-strains tættere noder, mens Sativa har noder, der er mere spredt.

Disse noder er vigtige, fordi det er der, hvor tops eller pollensække begynder at udvikle sig, og hvor de første tegn på plantens køn ses.

9. Blomster (tops)

Tops (blomster) er den vigtigste del for både dyrkere og cannabisplanten, fordi blomster spiller flere roller, såsom at tiltrække bestøvere og producere frø (når de er befrugtet) for at opretholde arten. I dag kan du finde feminiserede frø, hvilket betyder, at frøene giver 100 % hunplanter, men i naturen er cannabis tokønnet, så planterne kan være han eller hun, som nævnt før.

Før-blomstring er afgørende for at skelne om planten er han eller hun, for det er nu, planten begynder at vise de første kønstegn. Blomsterne (eller tops), der vokser øverst på stammen, kaldes cola, og en plante har typisk én hovedcola, men dyrkere har opfundet flere metoder til at skabe flere hovedcolaer med plantetræning (f.eks. LST og HST) for at øge udbyttet.

Hovedcolaen er den apikale top eller hovedcola, hvor de fleste tops samles. Du får også små blomsterklaser mellem bladene i internoderne, men i forhold til hovedcolaen er side-colaer mindre, og derfor bruger man både LST og HST.

De to plantetræningsmetoder ændrer plantens struktur ved at udsætte blomstersiderne for mere lys og luft, så topskuddene kan blive større og bedre.

Der skelnes mellem hun- og hanblomster. Hanplanter udvikler normalt deres kønsstrukturer 2-3 uger før hunblomster, og de danner ikke tops, men samlinger af pollensække.

10. Pistiller og stigmas

Pistiller og stigmas er de reproduktive dele på hunblomsterne, de fleste tror, stigmas er pistiller, men det er forkert – pistillen er den del, hvor stigmas (de hvide hår) vokser fra. Disse trådlignende dele indsamler pollen fra hanblomsterne og producerer dermed frø.

Når cannabisplanten er fuldt moden, kan stigmas skifte farve adskillige gange, oftest fra hvid til gul, orange, rød og til sidst brun. Husk, at disse ikke påvirker styrken eller smagen, fordi de ikke lagrer cannabinoider og ikke har trichomer, så de har ingen indflydelse på kvalitet eller effekt.

11. Bægerblade

Bægerblade kaldes ofte fejlagtigt for calyx. De danner faktisk toppen af cannabisplanten og er pæreformede knopper, der udvikler sig mellem sukkerbladene, men kan variere i farve, form og størrelse afhængigt af strain.

Når stigmas bliver bestøvet, omdannes bægerbladet i praksis til en ovarie (frøinkubator), der lader frøene vokse og modne, men det påvirker udbytte og mængden af harpiks på topsene. Derfor foretrækker både dyrkere og forbrugere “sinsemilla” eller feminiserede frø.

En ubefrugtet blomst (sinsemilla) er normalt meget rig på trichomer og giver en høst med flere trichomer, som er ansvarlige for dannelse og opbevaring af terpener og cannabinoider.

12. Trichomer

Trichomer er de små krystaller på tops og nærliggende blade, som regnes som det vigtigste for cannabisforbrugere. Disse svampeformede kirtler er klare og klæbrige og danner et tæt lag på topskuddene. Der findes flere forskellige typer og størrelser trichomer:

• Capitate-stilkede trichomer 100 µm;
• Cystholitiske trichomer 50 µm;
• Unicellulære ikke-kirteltrichomer 20 µm;
• Capitate sessile trichomer 20 µm;
• Komplicerede bulbøse trichomer 10 µm og;
• Simple bulbøse trichomer 10 µm;

Alle "rekreative strains" er THC-rige, og alt efter strain varierer trichomproduktionens mængde, hvilket resulterer i flere eller færre trichomer på dine planter. Alle cannabisplanter producerer dog trichomer.

For hjemmeavlere er det standard at tjekke trichomerne for at vide, hvornår der skal høstes, men i naturen har de forbindelser, cannabisplanten producerer, også en beskyttende funktion, f.eks. terpener, der skræmmer rovdyr væk. De klæbrige trichomer beskytter desuden topskuddene mod insekter og UV-lys. Selvom vi ikke tænker så meget på det ved indendørs dyrkning, spiller alle plantens dele en rolle for planten i naturen.

13. Cannabisplantens livscyklus

Nu hvor du kender alt om cannabisplanters anatomi, så lad os forstå lidt mere om livscyklussen for cannabis. Cannabisplanter kan tage alt fra 8 til 32 uger at vokse og modne, og i denne tid går de gennem fire faser:

• Spirefase;
• Frøplantestadie;
• Vegetativt stadie;
• Blomstringsstadie.

Det er vigtigt, at du forstår de forskellige faser for at dyrke sunde planter, da hver fase kræver forskellige lystyper, lysspektrum, lyscyklus, næringsstoffer og vækstbetingelser.

Spirefasen

Som med andre planter starter cannabis med frø. Cannabisfrø er i dvale, indtil de udsættes for varme og fugt. Hvis du vil spire cannabisfrø eller andre frø, skal du hydrere det og give optimale betingelser.

Efter plantning tager det et sted mellem 3 og 10 dage at spire, og frøet indeholder nok næring til 2-3 uger, hvilket betyder, at du ikke behøver vande med næringsstofopløsning, før frøplanterne er kommet over jorden. Når frøplanten titter frem, vil du se to små afrundede blade (kimblade), hvilket markerer start på frøplantestadiet.

Frøplantestadiet

Frøplantestadiet kan vare alt mellem 1-3 uger (nogle gange lidt længere afhængigt af strain og vækstbetingelser). I denne fase fokuserer planten på at udvikle rødder og løv. Rødderne er stadig små og skrøbelige, så pas på med at overgøde eller overvande.

Når du er i frøplantestadiet, skal du give 18 timers lys og 6 timers mørke og holde godt øje med planterne, da de er meget modtagelige over for skadedyr og sygdomme.

Vegetativt stadie

Efter nogle uger i vegetativt stadie får dine planter mere brug for næring, lys og vand, da rødderne og løvet begynder at gro hurtigt. Under det vegetative stadie skal du sikre højt indhold af nitrogen og mindre fosfor og kalium, da nitrogen er nødvendigt til bladvækst. Ved indendørs dyrkning er det normalt at skifte til 12/12-lys (for at trigge blomstring), når planterne er ⅓-½ af den slutstørrelse, du ønsker ved høst.

Blomstringsstadie

Når du skifter til 12/12-lys (eller når efteråret kommer udendørs), begynder dine planter at blomstre. Blomstringsstadiet kan tage mellem 6 og 10 uger eller mere afhængigt af strain. Dette starter med dannelse af for-blomster, som senere bliver til de lækre, fedtede tops. Det her er kun et kort overblik, og der er mange andre ting at være opmærksom på, men med forståelse for livscyklus og anatomi kan du forudse problemer, før de opstår.

14. Forskellen på autoflower og fotoperiodiske planter

Sådan – det var cyklussen for en cannabisplante. Eller er det? Det, vi hidtil har beskrevet, gælder fotoperiodiske strains, men der er kommet en ny spiller på banen: Autoflowers! De blev før i tiden betragtet som små udgaver med mindre udbytte og lavere styrke end fotoperiodiske – men autoflower-strains kan nu være lige så gode som de største fotoperiodiske planter.

Takket være hårdt arbejde og dedikation fra udvalgte avlere over de seneste to årtier, er autos nu på niveau med (og i nogle tilfælde bedre end) fotoperiodiske strains, hvad angår udbytte, styrke og produktion af terpener og flavonoider.

De har massive fordele i forhold til fotoperiodiske strains, både for begyndere og erfarne dyrkere, bl.a. -

• Hurtigere cyklus – Nogle autoflower-planter kan gå fra frø til høst på ca. 8 uger (de fleste på under 10-11 uger – utrolig hurtigt), hvorimod fotoperiodiske strains ofte tager mindst dobbelt så lang tid, især Sativa-dominerede sorter.
• Nemmere at dyrke – Autoflowers kræver mindre opmærksomhed og pleje end andre sorter. Det er strains, man næsten kan så og glemme i en periode.
• Alsidighed – Autos er utroligt alsidige og kan dyrkes i stort set alle miljøer og forhold. De kræver ikke perfekt klima som fotoperiodiske planter og vokser ofte fint under mindre optimale forhold. Det skyldes deres Ruderalis-baggrund fra det barske klima i Nordeuropa.
• Diskretion – Autos er generelt lidt mindre og mere kompakte end fotoperiodiske planter, hvilket gør dem nemmere at skjule.
• Robusthed – Autos har generelt højere modstandsdygtighed over for skadedyr, skimmel og sygdomme i forhold til fotoperiodiske strains.

Flere høster med autoflowers – Du kan høste autoflowers flere gange om året, fordi de ikke er afhængige af sæsonen for at blomstre. Udendørs kan du ofte tage to høster på samme tid, som en fotoperiodisk dyrkning tager for én. Indendørs er det nemt at lave en evig høstrutine (perpetual harvest), hvor du løbende kører planter i forskellige stadier, da alle stadier kan få samme lysskema. Mere om dette lidt senere.

Hvad er forskellen på autoflower og fotoperiodiske strains ift. cyklus?

Hintet ligger i navnet. Modsat fotoperiodiske sorter – hvor vækststadiet bestemmes af lysperioden – har autoflower-strains en indbygget genetisk timer, der automatisk skifter fra vegetativ vækst til blomstring uanset lysskemaet. Det giver store fordele for både inde- og udendørsdyrkere.

Det bedste lysskema for autoflowers

For at fotoperiodiske strains starter blomstring, skal vi skifte fra 18 timer tændt/6 timer slukket per dag til 12/12. Det kræver dedikerede områder for vegetativ vækst og blomstring, hvis du dyrker indendørs. Med autos slipper du for det! Som nævnt tidligere, blomstrer autoflowers uanset lysskema, så længe der bare er nok samlet lys i døgnet. Det betyder du kan køre 24/0, 20/4 eller 18/6 fra frø til høst. Det er dit valg.

Efter mange års tests kan vi dog anbefale enten 20/4 eller 18/6 for det bedste resultat med autoflowers. De vokser under 24/0, men manglende hvile kan give stressproblemer afhængigt af strain. Det er ikke så afgørende som for fotoperiodiske planter, men det gør dyrkningen markant nemmere og med en ekstra fordel…

Opsætning af evig høst med autoflowers

Hvad ønsker alle dyrkere mest? Et uendeligt forsyningsflow af lækre tops! Den nemmeste måde? Sæt en evig høstrutine op!

Det kan laves med fotoperiodiske stains (med separate vegetativ og blomstringsrum), men det er super nemt med autoflowers. Fordi de går i blomstring uanset lysskema, kan du samle alle planter i ét rum. Stagger opstarts- og slutdato: sæt nye autos ind hver eller hver anden uge (prøv 3-4 uger mellem holdene). Så har du konstant tops til høst og unge planter på vej. Perfekt! Den bedste metode er at dele dit grow-areal op, så den ene side er til planter i vækst og den anden til blomstring.

Så når en auto på blomstersiden er klar til høst, flytter du den ud og erstatter den med en ny auto fra vækstsiden. Vi anbefaler også et ScrOG-setup til blomsterplanterne, så hele baldakinen holder samme højde under blomstring – og du får en balanceret og ensartet høst. Men hvad med udbyttet? Bliver det mindre ved evig cyklus? Nej – forudsat, at hver strain får nok tid til fuld størrelse og THC-/CBD-niveau, kan du forvente samme udbytte fra din auto-crop, uanset om du kører evig-cyklus eller ej. Hvad så med frøplanterne? 

Du kan godt have dem i samme rum som de andre, men det anbefaler vi ikke. Hovedlyset er ofte for kraftigt til frøplanter, og de skal have tid til at tilpasse sig. Frøplanter trives bedst i lidt varmere og mere fugtige omgivelser end voksne planter. Så start dine frø i et varmt rum med blødere lys og temperaturer mellem 22-28°C. Når de har dannet et stærkt rodsystem og viser første rigtige bladpar, kan de flyttes til hovedrummet.

15. Afslutning

Cannabisplanter er årtusindgamle planter, der har udviklet og perfektioneret deres struktur gennem årene. Selvom vi ikke altid tænker på det, er alle plantens dele (ikke kun kønsorganerne) afgørende for vækst og for artens overlevelse. Del gerne tips og vigtig viden med andre dyrkere – skriv en kommentar herunder!

Eksterne referencer:

1. Morpho-Anatomy of Marijuana (Cannabis sativa L.). - Raman, Vijayasankar & Lata, Hemant & Chandra, Suman & Khan, Ikhlas & Elsohly, Mahmoud. (2017).
2. Understanding Cannabis. - Hunt, Debra & Keefe, Joanne & Whitehead, Tammy & Littlefield, Amber. (2020).