Findes der cannabisallergi, og hvordan identificerer du symptomerne?

• 1. Hvilke symptomer har cannabisallergi?
• 2. Hvor hurtigt viser cannabisallergi symptomer?
• 3. Cannabisallergi forårsaget af eksponering og sensibilisering
• 4. Hvilke risici er der ved cannabisallergi?
• 5. Hvordan diagnosticeres cannabisallergi?
• 5. a. Hudtests
• 5. b. Blodprøver
• 6. Hvordan behandles cannabisallergi?
• 7. Konklusion

Efterhånden som cannabis er blevet mere populært i verden – både til rekreative og medicinske formål – er der blevet rapporteret flere tilfælde af cannabisallergi rundt om i verden.

Ja, ligesom med enhver anden plante eller blomst kan du også udvikle en allergisk reaktion overfor cannabis. Ifølge American Academy of Allergy, Asthma and Immunology¹, AAAAI, kan en person udvikle en allergi eller allergisk reaktion på cannabis efter at have været udsat for planten på følgende måder: 

• Ryge cannabis;
• Berøring af cannabis;
• Indtagelse af cannabis;
• Og indånding af pollen i luften.

Forskning har faktisk vist, at især cannabis Sativa strains kan være mere allergifremkaldende end andre strains, og at personer med allergi mod kattehår, mug, husstøvmider eller planter har større sandsynlighed for at udvikle en allergi over for cannabis.

Lad os se nærmere på symptomerne, behandlingsmulighederne og måder at forebygge cannabisallergi på.

1. Hvilke symptomer har cannabisallergi?

Hvis du læser dette, er der stor sandsynlighed for, at du eller en nær slægtning har oplevet symptomer på det, der kunne være en cannabisallergi. En allergi overfor cannabis kan ligne mange almindelige allergier med symptomer, der minder om høfeber. Tegnene og symptomerne på en allergi overfor cannabis inkluderer:

Sørg for, at hvis du oplever nogle af disse symptomer, at de ikke skyldes andre eksterne faktorer end cannabis, og at du ikke har forvekslet kilden til din allergi. 

En alvorlig allergi overfor cannabis kan sjældent medføre en reaktion kaldet anafylaksi. Det er vigtigt at kunne genkende symptomerne på anafylaksi, da det er en potentielt livstruende tilstand, som opstår indenfor sekunder eller minutter efter udsættelse for allergenet. 

Symptomerne på anafylaksi inkluderer:

• Vejrtrækningsbesvær;
• Svimmelhed eller besvimelse;
• Kløe og rødme eller bleg hud;
• Lavt blodtryk;
• Kvalme og opkastning;
• Opsvulmet tunge eller hals;
• Svag og hurtig puls.

Hvis man ikke får hjælp i tide, kan anafylaksi føre til koma eller endda dødsfald, så det er afgørende at få akut lægehjælp, hvis du eller nogen viser nogen af de nævnte symptomer. 

2. Hvor hurtigt viser cannabisallergi symptomer?

Tegn og symptomer på en allergi overfor cannabis kan komme med det samme efter kontakt med planten eller indenfor 20–30 minutter efter udsættelse.

I andre tilfælde kan symptomerne dog først vise sig efter en time eller mere afhængigt af forbrugsmetoden. Normalt, hvis man har indtaget cannabis oralt (fx i edibles eller piller), vil allergisymptomerne tage længere tid om at vise sig.

Når du har bemærket symptomerne, skal du straks fjerne dig fra planten og stoppe med at røre ved eller indtage den for at forhindre symptomerne i at forværres. 

3. Cannabisallergi forårsaget af eksponering og sensibilisering

Sensibilisering betyder ifølge ordbogen, at en organisme bliver ekstra følsom overfor et fremmed stof efter gentagen eksponering. 

Ved cannabisallergi opstår sensibilisering, når kroppen udvikler en allergi efter gentagen kontakt med det specifikke allergen. Dette sker ofte, hvis du bor i områder, hvor cannabis dyrkes, hvilket øger risikoen for at udvikle allergiske reaktioner på cannabis. 

Selvom pollen, som forårsager allergi, normalt produceres af hanplanter, kan hunplanter med hermafroditiske hanblomster også sprede allergifremkaldende partikler gennem luften. Problemet er, at sensibilisering også kan hænge sammen med gentagen forbrug af cannabis.

En spansk undersøgelse, hvor hudpriktest blev udført på patienter med allergi, viste, at tidligere cannabisbrugere reagerede hyppigere allergisk end dem, der ikke røg. De, der ofte brugte cannabis, reagerede mere end dem, der sjældent eller aldrig brugte det.²

Efterhånden som cannabisbranchen bliver legaliseret flere steder i verden, betyder det også større dyrkninger og nemmere adgang – og dermed øget eksponering for potentielle allergener. Men det åbner også muligheden for mere forskning i cannabisallergi og bedre behandling samt forebyggende tiltag.

4. Hvilke risici er der ved cannabisallergi?

Udover anafylaksi er de største risici ved cannabisallergi koblet til udviklingen af krydsreaktivitet med andre allergener. 

Krydsreaktivitet opstår, når proteiner i cannabis – såsom pollen – ligner dem fra en anden plante. Hvis det sker, kan en person få en allergisk reaktion overfor lignende proteiner andre steder.

Fødevarer, som har proteiner der minder om dem i cannabis, og derfor kan give allergiske reaktioner hos folk med cannabisallergi, inkluderer nødder som mandler og kastanjer samt frugt og grøntsager som æbler, bananer, grapefrugt, ferskner, tomater og aubergine. 

5. Hvordan diagnosticeres cannabisallergi?

En allergisk reaktion på cannabis diagnosticeres præcis som enhver anden form for allergi. Læger udfører blod- og/eller hudtests på patienten for at stille diagnosen. 

Hudtests

Først vil lægen gennemgå personens sygehistorik for tidligere allergi-tilfælde eller andre relevante oplysninger. Herefter kan en fysisk undersøgelse af symptomer og tegn på allergi følge. 

Hvis nødvendigt, kan en hudpriktest udføres. Denne test er ufarlig, ikke særlig invasiv og svaret kommer ofte inden for blot et par dage. 

Ved en hudpriktest bruger lægen små mængder fortyndet allergen (fx cannabis) på hudoverfladen og prikker med en nål for at udløse allergien. Efter cirka 15 minutter vurderer sundhedspersonalet, om der opstår tegn på allergi – fx rød knop eller hævelse, kløe og rødme.

En anden udbredt hudtest er en intradermal hudtest, hvor lægen sprøjter det fortyndede allergen ind lige under huden med en nål.

Blodprøver

Viser hudtesten ingen tegn på allergien, kan en blodprøve tages for at finde ud af, om personen er allergisk overfor cannabis. 

Det er hurtigt og enkelt: Der tages en lille blodprøve, som undersøges for antistoffer mod cannabis. Hvis prøven viser flere antistoffer end normalt, kan det tyde på en cannabisallergi. 

Blodprøver er ofte mere effektive og kræver kun ét nålestik. De påvirkes heller ikke så meget af andre medicintyper, men resultatet tager længere tid og koster typisk mere end hudtesten.

6. Hvordan behandles cannabisallergi?

Der findes ingen officielle behandlinger mod cannabisallergi i øjeblikket. Der er ingen specifikke lægemidler til denne tilstand, men en person kan tage antihistaminer for at lindre symptomerne. 

Nogle former for pollenallergi kan behandles med allergisprøjte, som mindsker kroppens følsomhed overfor allergenet. Der findes dog endnu ikke allergisprøjter specielt udviklet til cannabisallergi, så tal altid med en læge, hvis du overvejer anden medicin. 

Pga. de begrænsede behandlingsmuligheder bør personer med denne allergi forsøge at undgå enhver kontakt med planten. Det betyder, at du ikke skal ryge, indtage edibles eller røre ved planten eller produkter heraf for at undgå symptomerne. 

Har du oplevet en alvorlig allergi såsom anafylaksi, bør du altid bære en epinefrin-injektion (adrenalin) på dig i tilfælde af utilsigtet eksponering. 

7. Konklusion

Cannabisallergi kan betragtes som en relativt ny allergi, eller i hvert fald et område, hvor der fortsat er meget at opdage. Hvis du har lagt mærke til nogle af ovenstående symptomer, bør du tage dem alvorligt og handle hurtigt, hvis de forværres. 

Hvis det viser sig, at du har cannabisallergi, er vi kede af at høre det og håber, at forskningen fremover kan tilbyde bedre løsninger for dig. Indtil da – pas på dig selv og undgå kontakt med planten.

MEDICINSK ANSVARSFRASKRIVELSE

Dette indhold er kun til uddannelsesmæssige formål. Oplysningerne stammer fra eksterne kilder. Du bør altid rådføre dig med en professionel, før du træffer vigtige beslutninger. 

EKSTERNE REFERENCER

1. "Marijuana Cannabis Allergy", American Academy of Allergy, Asthma and Immunology, AAAAI. September 2020.
2. "Prevalence of sensitization to Cannabis sativa. Lipid-transfer and thaumatin-like proteins are relevant allergens", Carlos H. Larramendi, M. Ángeles López-Matas, Angel Ferrer, Angel Julio Huertas, Juan Antonio Pagán, Luis Ángel Navarro, José Luis García-Abujeta, Carmen Andreu, og Jerónimo Carnés. Juli 2013.