En legendarisk hashhandler anholdt fredag
Den legendariske mexicanske narkobaron Caro Quintero, som blev anholdt sidste fredag, begyndte at handle cannabis allerede i 1970'erne og arbejdede sig hurtigt til toppen af de lokale kartellers fødekæde. Quintero var ikke bare en afslappet fyr – han har efterladt sig et blodigt spor stort nok til at give ham en plads øverst på DEA’s liste over mest eftersøgte, og blev millionær som 30-årig.
I dag er han 69 år gammel, og det er i hans profession og kriminelle rang en bemærkelsesværdig præstation at nå en så høj alder. Quintero kunne forlængst være gået på pension, men han valgte at gøre det, han gør bedst – nemlig at lede et ulovligt cannabis-imperium.
Opfinderen af masseproduceret Sinsemilla
Født i 1952 i en bondefamilie i det nordlige Mexico, havde Caro Quintero ni søskende, og hans eneste uddannelse var grundskole. Men han besad en god portion kløgt, forretningssans og ingen modvilje mod vold, og det gjorde ham i stand til at opbygge en kriminel organisation, der senere blev til Sinaloa-kartellet – det mest magtfulde i landet gennem årtier.
Den berygtede El Chapo Guzmán var dengang blot lejemorder for Quintero og andre chefer. Da Quintero i 1985 blev fængslet for første gang, var han millionær og verdens største marihuana-smugler med politifolk, soldater, politikere og dommere i lommen. Hans cannabis-marker strakte sig over 1.482 acres land, hvor 4.000 arbejdere passede planterne og omdannede høsten til produktet. Det der adskilte Quinteros cannabis fra de andre var, at han som den første begyndte at producere industrielle mængder af sinsemilla – frøløse hunblomster.

Gamle vaner dør svært
Da USA pressede den mexicanske regering til at slå ned på verdens største marihuana-operation, måtte man indsætte hundreder af soldater og endte med at brænde 8.000 tons cannabis. Som hævn fik Quintero to mænd tortureret i ugevis og derefter dræbt. Den ene var piloten, der havde taget et luftfoto af hans cannabisfarm, og den anden var undercover DEA-agent Kiki Camarena Salazar.
Quintero blev til sidst fanget sammen med sin kæreste i Costa Rica i 1985. Han nød tydeligt opmærksomheden fra medierne og var ikke klar over, at hans fængsling ville vare 28 år, og at han først ville blive løsladt i 2013 på grund af en teknisk bagatel. Han blev løsladt og gik straks under jorden, hvor han byggede en lille hær op og forsøgte at genvinde sin position i Mexicos illegale narkohandel. Det var DEA, som ikke havde glemt mordet på deres agent, der blev ved med at lægge pres på de mexicanske myndigheder, indtil de sidste fredag slog til og anholdt Caro Quintero for anden gang.
Kommentarer