Plantetræningsmetoder: Tie-Down Metoden

• 1. Tie-down metoden: en lst-teknik
• 2. Tie-down metoden
• 2. a. Tie-down metoden på autoflowers
• 3. Kom i gang med træningen
• 3. a. Hvilket materiale skal jeg bruge?
• 3. b. Hvor binder jeg ned?
• 3. c. Trin 1: bøj stængel eller grene
• 3. d. Trin 2: bind den højeste gren
• 3. e. Trin 3: organiser baldakinen
• 3. f. Trin 4: hold øje, vent og gentag
• 3. g. Blomstring
• 4. Fast buds strains, der fungerer godt med tie-down teknikken
• 5. Konklusion

Tie-down metoden består i at binde grenene ned og udjævne baldakinen, så alle blomstringssteder får lige meget lys, hvilket øger udbyttet. Denne low-stress training (LST) metode handler grundlæggende om forsigtigt at bøje stænglerne og binde dem på plads for markant at ændre plantens form. Dette gøres for at skabe flere topskud, udligne baldakinen og generelt hjælpe dig med at udnytte lyset mere effektivt. Ved at bruge LST-teknikker som tie-down metoden kan du kraftigt øge dit udbytte uden at ændre dit setup.

Så hvorfor er denne træningsmetode værd at prøve, når man dyrker cannabisfrø? Og hvordan adskiller den sig fra andre teknikker? Tie-down metoden gavner både planter og udbytte på adskillige måder. Den hjælper med at skabe en mere ensartet baldakin og forbedrer luftcirkulationen. Sidstnævnte hjælper med at beskytte mod ødelæggende skimmelsvamp under blomstringsfasen af vækstcyklussen. En af de største fordele ved denne metode er, at den ikke slider meget fysisk på planterne. Faktisk opdager din plante knapt nok, at det sker! I modsætning til andre træningsteknikker, der har til formål at forbedre udbyttet, men indebærer direkte stress og skade på plantens væv, hvilket kan resultere i perioder med nedsat vækst—dermed er de ikke egnede til dyrkning af autoflowering-varianter.

1. Tie-Down Metoden: En LST-teknik

Low-stress træning bruges til at forme en relativt flad, jævn baldakin. Det betyder, at alle topskud får lige meget direkte lys i stedet for kun den øverste hovedtop eller de øverste blomstringssteder. Resultatet er, at trænede planter naturligt kan producere flere og større topskud på samme vækstareal end utrænede planter. Der findes andre plantetræningsteknikker for cannabis, som kaldes high-stress teknikker (HST), men de kan belaste din plante eller hæmme væksten.

Denne teknik gavner dyrkere i mange forskellige dyrkningssituationer. For eksempel hjælper den både indendørs og udendørs growers, der ikke har andet valg end at dyrke planter i små, trange områder. Når de får lov at vokse vildt, får cannabisplanter typisk et "juletræs-lignende" udseende, hvor de kun danner én central hovedtop. Ved at bruge tie-down teknikkerne hjælper du med markant at reducere plantens samlede højde. Det betyder, at du nemt kan dyrke mange autoflowering-strains på de mest diskrete steder, fx små grotelte eller ombyggede skabe og kasser.

2. Tie-Down Metoden

Tie-down metoden lader dig træne dine planter til nøjagtigt den form og størrelse, du ønsker, hvilket giver indendørs-dyrkere muligheden for at udnytte deres groområde maksimalt. Idéen med tie-down teknikken er at bøje og forsigtigt binde plantens grene og blade ned, så de udvikler en jævn baldakin. Dette fremmer flere blomstringssteder, og alle får så meget lys som muligt på alle dine planter, hvilket resulterer i langt større udbytte med de samme vækstlys sammenlignet med planter, der ikke blev trænet. Metoden kan også bruges til at reducere højden på planter, der bliver for høje til dit grotelte eller vokser højere end de andre planter og efterlader dem i skygge. 

Men denne plantetræningsteknik gavner mere end bare struktur og form. Ved at sprede baldakinen og fremme lateral vækst bliver planterne mindre tætte. Tilsæt lidt let defoliation på forskellige stadier af vækstcyklussen, og du kan skabe en balanceret og jævn baldakin uden overfyldning. Denne strategi fremmer tilstrækkelig luftcirkulation, hvilket er yderst vigtigt for at forebygge skimmelsvamp. Svampepatogener trives i fugtige miljøer med stillestående luft. Tie-down metoden hjælper med at forme baldakinen til et miljø, der ikke understøtter deres vækst, især når der bruges ventilatorer og affugtere. 

Denne LST-metode er også den nemmeste at udføre og kræver ikke planlægning. Du skal bare forsøge at udligne alle grene ved at binde dem ned, ikke mere end det. Du får helt sikkert de bedste resultater, hvis du starter med træning fra det tidspunkt, hvor planten har fået det tredje eller fjerde par ægte blade op til de første uger af blomstringen.

Fordele: 

• Større udbytte med præcis samme vækstlys og setup (sammenlignet med planter dyrket normalt).
• Fuld kontrol over højde, form og størrelse på planten (især nyttigt indendørs).
• Planterne producerer mange store topskud i stedet for blot én stor hovedtop og mange små (forebygger popcorn topskud).

Ulemper:

• Du skal udføre teknikken op til 2 gange om ugen alt efter strain (kan blive meget arbejde).
• Der findes ingen eksakt guide—du må binde efter plantens struktur, og alle planter er forskellige.

Tie-Down Metoden på Autoflowers

Autoflowers er som regel buskede og udvikler ikke store nok sidegrene til selv at få lys nok og udvikle sig rigtigt. Selvom tie-down metoden stresser planten langt mindre end andre HST-metoder, kan du undgå stress ved at dyrke en strain, der tager træning godt, som vores Z Auto. Tie-down teknikken er også perfekt til autos på grund af måden, de vokser på. I modsætning til fotoperiodiske strains vokser autos fra frø til høst i ét langt stræk, der ikke kan påvirkes af dyrkeren. De går i blomst pga. en intern genetisk timer. Fotoperiodiske sorter kræver derimod en reduktion i lysperioden før de begynder at blomstre.

Indendørs kan dyrkere udføre high-stress træning på fotoperiodiske planter og holde dem i vegetativ fasen, indtil de er fuldt restitueret. Dyrkere af autoflowering-varianter har dog ikke denne mulighed, hvilket gør high-stress træning uegnet til disse strains. 

Hvis du træner hovedstammen nedad, vil de nederste grene begynde at vokse hurtigere, og de vil snart nå op på samme niveau som hovedstammen, hvilket gør, at sidegrenene modtager mere lys og dermed giver tættere topskud.

3. Kom i gang med træningen

Først og fremmest: Dette er en generel guide. Måden, du udfører teknikken på, kan ændre sig afhængigt af den strain, du dyrker, og måden, den vokser på. Træningen starter typisk, når planten har tre eller fire par ægte blade (eller er stor nok til at kunne binde den ned) og virker bedst, når planten er ung. Målet er, at alle nye skud fremstår jævne. Træning skal fortsætte, efterhånden som planterne vokser og bliver mere buskede. Low-stress træning er ikke noget du gør én gang og glemmer, det er en løbende proces.

Hvilket materiale skal jeg bruge?

Målet med at binde ned er at manipulere planten efter vores ønsker uden at stresse den. Det betyder, at du skal bruge materialer, der ikke er for skarpe som gummibelagt metaltråd, tøjklemmer eller piberensertråd. Eller hvis du ikke har nogen af disse, er dette vores anbefaling:

Havetråd

Havetråd er en gummibelagt tråd, som typisk fås i grøn. Denne fleksible tråd bruger de fleste dyrkere til at træne og støtte planter af alle typer uden at skade dem. Gartnere bruger havetråd på mange forskellige planter år efter år uden negative virkninger. De er super til at styre tomater, agurker og endda meloner – og de virker mindst lige så godt til cannabis. Det bløde lag betyder, at de ikke skader det bløde væv. Du kan også klippe dem til præcis den længde, du ønsker. Husk, at grenene fortsætter med at vokse i diameter under væksten, så bind dem ikke for stramt. 

Plant Bends

Plant bends er små plastikbeslag, der gør det muligt at træne grenene uden besvær, så alle blomstringssteder får så meget lys som muligt. Dette produkt er ret fleksibelt og bøjer med grenene, så du kan bruge dem i alle vækststadier og bøje dem med grenene, så du ikke skal tvinge grenene for meget.

Hampereb

Hampereb, som navnet antyder, er en type reb lavet af hampplantens fibre og regnes for at være et af de stærkeste reb der findes. Det er en meget god og billig løsning til LST, da det både er stærkt, holdbart og modstandsdygtigt overfor skimmelsvamp. Selvom det ikke er helt så nemt at bruge som plant bends, fordi du skal binde grenene igen og igen, er det stadig en meget billig og effektiv måde at lave LST på cannabisplanter.

Planteties

Planteties minder om havetråd, men har ikke en metaltråd indeni. Dette produkt minder lidt om snor, men har en gummiovertræk, der gør dem meget robuste overfor vejrforhold. Du kan tilpasse og genbruge dem så meget du vil. Tyndere materialer som almindelig snor og hønsetråd er typisk for skarpe og kan skære igennem din cannabisplante.

Brug ikke snor, da fibrene kan sætte sig fast i trichomerne og efterlade rester i dine blomster.

Hvor binder jeg ned?

Afhængigt af hvilket materiale du bruger, er der forskellige måder at holde planten nede på. Hvis du bruger snor, piberenser eller gummibelagt tråd, kan du lave små huller omkring potten så du kan holde planten nede efter nedbinding. Bruger du metalmaterialer som fx tykkere tråd, kan du stikke det ned i mediet. 

Bemærk at nogle materialer kan ruste og skade din plante, så de bedste materialer er gummibelagt tråd eller plastiksnore.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal bruge eller hvor du skal købe det, så kig efter noget gammelt elektronik derhjemme og klip ledningen af. Hvis du tror, ledningen bliver våd under vanding, så fjern metaltråden indeni og brug gummikappen til at binde dine planter.

Trin 1: Bøj stængel eller grene

Du kan træne både frø eller kloner—det er ligegyldigt hvordan du startede, da du skal vente til din plante har vokset lidt og har fået mindst 3 par ægte blade. Nogle dyrkere venter til planten har dannet 5 par blade, men hos de fleste cannabisplanter begynder hovedstammen at blive hård efter det tredje led (3 par blade), så det er op til dig, men det er bedst at begynde inden stammen er hård.

Start med forsigtigt at mærke, hvor fleksibel stænglen eller grenen er, du vil bøje, så du ved, om du kan arbejde med den. Hvis du er i tvivl, om den kan knække, så bøj den forsigtigt først, før du binder den ned for at mindske risikoen for at knække. Brug det valgte materiale, bøj planten ved det sidste internode og bind den ned. Afhængig af, hvad du bruger, og hvilken potte du har, skal du muligvis bore et hul i potten eller binde til håndtagene. Så skal du bare vente på, at toppen af planten, der blev bøjet, begynder at gro opad igen, hvilket kan tage et par timer eller et par dage, alt efter vækstbetingelserne.

Trin 2: Bind den højeste gren

Toppen vil fortsætte med at vokse, og efterhånden som den vokser, vil du se sideskud vokse frem, så bind den højeste gren, så den forhenværende top er på et lavere niveau end resten af planten. Se nøje, om stænglen bøjer glat, og undgå at tvinge den. 

Det er vigtigt, at du starter enhver low-stress træning så tidligt som muligt—gerne når din plante er meget ung (tre til fire par blade). Dog virker det også, hvis du beslutter at binde ned halvvejs inde i den vegetative fase. Når toppen er bøjet, så bind den fast i potten med det valgte materiale, og fastgør den forsigtigt men sikkert i ønsket position. Nogle gange kan det også være en god idé at fjerne nogle af de største fan blades, der blokerer for lyset, også efter træningen, men det er ikke anbefalet for begyndere. Hovedidéen er at holde alle stængler nogenlunde lige langt fra lyset. 

Trin 3: Organiser baldakinen

Når du har lavet de første nedbindinger, vil din plante fortsat vokse og udvikle nye grene, så afhængig af hvor hurtigt din plante vokser, er én binding ofte ikke nok. Ideelt set skal du fortsætte med at bøje de højeste stængler ned og binde nye grene for at undgå lodret vækst.

Efterhånden som din plante vokser, vil du se, at du skal fortsætte med at binde hovedstammen vandret rundt om kanten af potten eller som du foretrækker. Der er ingen regler for den form, du skal opnå, så gør, hvad der passer bedst, men sørg for, at baldakinen er udjævnet.

Trin 4: Hold øje, vent og gentag

Cirka 24 timer efter nedbinding begynder grenene at vokse opad igen og efter et par dage kommer der nye grene til. Du skal fortsat binde grene og udligne baldakinen gradvist, dag for dag, især de nye sideskud, der vokser lodret. De allerede bundne grene vil begynde at vokse opad igen, når de har vokset et stykke, så du vil skulle flytte bindingen til spidsen af grenen, så de fortsat vokser vandret. Bekymr dig ikke om det rodede udseende i starten—efter et par dage vil det tage form efter dine ønsker, så gentag trin 2 og 3, og sørg for, at du også binder sideskud, så de ikke vokser for tæt sammen.

For at denne metode fungerer optimalt, skal du altid binde plantens top ned, da den vil fortsætte med at vokse dag for dag. Målet er at reducere plantens højde, mens baldakinen udjævnes, så alle blomstringssteder får lige meget lys. Husk, processen er den samme for både fotoperiodiske og autoflowering cannabisplanter – hovedforskellen er, at med autoflowers har du kun 4-5 uger til at træne planten, mens du med fotos kan træne så længe du ønsker, da de kun blomstrer, når du skifter lyscyklus. Når din autoflower begynder at overgå til blomstringsstadie eller du har opnået den ønskede struktur/er klar til at skifte dine fotoperiodiske planter til 12/12, er der ikke behov for yderligere plantetræning, da planterne ikke vil vokse så meget mere. Det er muligt, at planterne vokser lidt pga. blomstringsstrækningen, men det kan håndteres ved at holde bindingerne på plads – bare sørg for, de ikke er for stramme, og hvis nødvendigt, læg et par bindinger mere, men gør det forsigtigt for at undgå at stresse planterne.

Blomstring

Hvis det gøres korrekt, vil du se planten udvikle flere topskud, og takket være træningen vil de få den mængde lys, de har brug for, for at vokse store og tætte. Som nævnt anbefales det, at tie-down metoden udføres indtil de første uger af blomstring (forblomstringsstadiet). Når planten stopper væksten og fokuserer på at gøre topskuddene tykke, skal du stoppe, da fortsat træning kan stresse den, og den kan ende med at blive hermafrodit.

4. Fast Buds Strains, der fungerer godt med Tie-Down Teknikken

Der findes en myte om, at man aldrig må træne autoflowering cannabis strains. Selvom det til dels er rigtigt, er der faktisk flere strains, som virkelig drager fordel af forsigtige low-stress teknikker som tie-down metoden. 

Her hos FastBuds har vi arbejdet utrætteligt i mere end et årti på at forfine og forbedre vores autoflowering strains. Vi kan nu med selvtillid sige, at vi producerer nogle af de absolut bedste autoflowering-genetikker i verden. Vores favoritter til tie-down metoden er:

• Mimosa Cake Auto
• Bruce Banner Auto
• Orange Sherbet Auto

Til tie-down bør du vælge en strain, der vokser lang og høj, og som har ekstra tid til at håndtere den lille stress, teknikken giver. Af den grund anbefaler vi disse Sativa-dominerede strains til denne metode. Alle disse autoflowers udvikler lange grene, der gør dem perfekte til tie-down metoden.

5. Konklusion

Tie-down metoden er vejen frem, hvis du vil udnytte dit gro-udstyr maksimalt. Udføres det korrekt, får du bedre topskud og højere udbytte end normal dyrkning. En god metode til at undgå stress fra teknikken er at bruge strains som vores Orange Sherbet Auto, der ikke bare tåler det godt, men også anbefales.

Bind grenene langsomt og forsigtigt, så du ikke overdriver og derved undgår stress og risiko for, at planten bliver hermafrodit. Hvis du gerne vil lære, hvordan man topper en cannabisplante, så tjek denne artikel.