Strainhistorie: Amnesia Haze
Denne Sativa-dominerede hybrid opnåede legendarisk status og blev endda kåret som en af de Top 25 strains gennem tiderne. Dens euforiske effekt førte til adskillige Cannabis Cup-sejre, og dens overvældende popularitet gjorde den kendt på alle coffeeshops i Amsterdam.
1. Historien om Amnesia Haze
Ligesom næsten alle old-school klassiske strains, er Amnesia Hazes eksakte oprindelse et mysterium, men dette er den mest accepterede teori.
Det siges, at den amerikanske breeder David Paul Watson skabte Amnesia i begyndelsen af 90’erne ved at krydse thailandske, jamaicanske, hawaiianske og afghanske landrace-genetikker. Dog fik han ikke meget anerkendelse for det på daværende tidspunkt.
Det var først, da genetikken blev taget med til Amsterdam, at denne strain blev udviklet yderligere og virkelig begyndte at blive populær. Ifølge historien krydsede Zwiep, der var ejer af et gødningsfirma, den originale Amnesia-genetik med Nevil’s Haze, hvilket skabte det vi i dag kender som Amnesia Haze. Til at begynde med frigav Zwiep kun Amnesia Haze som en klon, men på grund af den voksende popularitet besluttede han at udbrede den som frø.

Han slog sig sammen med en seedbank i Spanien og lancerede både regulære og feminiserede versioner af sin strain.
Dette gjorde det muligt for ham at vinde flere cannabis cup-priser, inklusive 1. pladsen i 2004 og 2012, og Amnesia Haze blev en af de mest berømte cannabis strains vi kender i dag — samt én af hovedstrains i coffeeshops over hele Amsterdam.
2. Original Auto Amnesia Haze: Strainen du ikke glemmer
Denne stærkt ydende, Sativa-dominerede hybrid vokser kraftigt (fuldt moden på ca. 70 dage) og viser uden tvivl sit fuldblods Sativa-ophav.
Original Auto Amnesia Haze egner sig bedst til dyrkere med god plads og erfaring. Denne monster-plante kan blive op til 150 cm høj med store afstande mellem internoderne og får en busket men høj vækststruktur, som er typisk for en Sativa-domineret strain.
Den voldsomme vækst betyder, at du skal anvende tunge LST-teknikker, ellers tager den helt over – men bare rolig, det ekstra arbejde belønnes med op til 650g/m2.
Hun producerer meget tykke blomster (endda mere end normale haze-varianter), med hele 22% THC. Knopperne glinser af harpiks, som dækker både blomster og omkringliggende blade, i flot kontrast til store, lyse orange pistiller.
Original Auto Amnesia Haze dufter af en unik blanding af appelsin-citrus og florale overtoner, som udvikler en dybere citrus ved udånding. Den langvarige smag ledsages af et endnu længerevarende high.

Det high denne strain giver er en cerebral rutchebane, der stimulerer alle sanser. Brugere føler sig fokuserede og meget motiverede, som senere bliver til et mere sløvt high – den perfekte effekt til at skrive, game eller hygge med venner.
3. Almindelige spørgsmål
Er Amnesia Haze en Sativa eller Indica?
Dette er en overvejende Sativa strain (75% Sativa og 25% Indica), udviklet fra en krydsning af fire landraces, hvoraf 3 er Sativa og 1 Indica.
Er Amnesia Haze en variation af Haze?
Nej, Amnesia Haze er en krydsning mellem den originale Amnesia og Nevil’s Haze. Selvom den indeholder Haze-genetik, er det ikke en Haze-fænotype.
Får man hukommelsestab af Amnesia Haze?
Faktisk nej, Amnesia Haze giver et hurtigt og opløftende hoved-high, der får dig til at tænke på tilfældige ting, men giver dig ikke amnesi.
Er Amnesia Haze stærk?
Navnet Amnesia Haze kan være lidt misvisende. Den har ganske vist en meget cerebral virkning, men dens Indica-side får dig til at slappe af og føle dig rolig, så du behøver ikke bekymre dig.
Hvilke strains minder om Amnesia Haze?
Lignende strains er Cinderella 99, Original Auto White Widow og NYC Diesel.
4. Amnesia Haze Terpenprofil
Amnesia Haze har ikke en særlig kraftig lugt – dens high er klart stærkere end aromaen. Dens duft er en blanding af urter og citrus med et strejf af peber og består hovedsageligt af kun to terpener: 0,84% Humulen og 0,50% Caryophyllen.
Den indeholder også Linalool, Pinene, Terpinolene, Limonene og Myrcene alle i koncentrationer på under 0,01%.

5. Dyrkningstips
Denne autoflower er et godt valg til dyrkere, der har erfaring med krævende Sativa- og Haze-varianter, og som har styr på plantetræning. Det anbefales at bruge teknikker som LST eller Sea of Green for at udnytte dette monster-producent fuldt ud.
Under blomstringen vokser knopperne sig store og tætte, og på grund af den voldsomme vækst skal du tilføje støtte (f.eks. bambuspinde) for at forhindre grenene i at hænge eller knække.
6. Konklusion
Amnesia Haze er en af de mest potente Sativaer fra gamle dage. Det er ikke tilfældigt, at dens popularitet voksede lynhurtigt og den endte som én af de mest anerkendte strains i Amsterdam. Siden 90’erne har den været fast inventar i de hollandske coffeeshops og er stadig én af de vigtigste strains, turister prøver når de besøger landet.
Vores team har udviklet en ekstremt produktiv autoflower-strain, der kan give over 600g/m2. Original Auto Amnesia Haze leverer en utroligt potent cerebral effekt (nogle kalder den ligefrem psykedelisk), så den er et must for cannabisentusiaster – især hvis du nyder et godt Sativa-lignende high.
Amnesia Haze lever fuldt op til sit navn – det er ikke uden grund, denne strain blev så populær, og vi anbefaler klart at prøve den!
Kommentarer